Sådan ved I, om jeres varmepumpe har brug for service

Der kan være flere tegn på, at en varmepumpe til erhverv har brug for service. Her vil vi komme med de mest almindelige tegn, som kan hjælpe jer med at opdage problemer i tide. Ved at være opmærksom på disse symptomer kan I sikre, at varmepumpen fungerer optimalt og undgå både unødvendige reparationer og øget energiforbrug.

Mindre effektiv opvarmning eller køling:

Hvis varmepumpen ikke varmer eller køler jeres lokaler, som den plejer, kan det skyldes snavsede filtre, tilstoppede komponenter eller problemer med kølemidlet.

Dårlig luftkvalitet og lugtgener:

Er filtrene beskidte og tilstoppede, kan det resultere i dårlig luftkvalitet og lugtgener. Er filtrene udsat for fugt, kan der opstå skimmelvækst, hvilket er vigtigt at undgå.

Stigende energiforbrug:

En uforklarlig stigning i elregningen kan betyde, at varmepumpen arbejder hårdere end normalt for at opretholde temperaturen.

Usædvanlige lyde og hyppigt tænd/sluk:

Laver jeres varmepumpe mærkelige lyde, eller tænder og slukker den hyppigt uden nogen åbenlys grund? Så er det formentlig tid til et tjek.

Hvor ofte skal der udføres eftersyn?

En varmepumpe til erhverv bør som regel serviceres mindst én gang om året for at sikre optimal drift, energieffektivitet og en længere levetid. Hvis varmepumpen kører intensivt, kan et halvårligt eftersyn være nødvendigt for at forhindre driftsstop og andre problemer.

I Danmark er det lovpligtigt med et årligt eftersyn, hvis varmepumpen indeholder mere end 1 kg. kølemiddel. Det skyldes, at der kræves en tæthedsprøve for at forebygge miljøskadelige lækager. Ved et eftersyn gennemgår teknikeren blandt andet kølemiddelniveauet, rengør filtre og varmevekslere, justerer indstillingerne og gennemgår systemets generelle tilstand.

Har I brug for service af varmepumper til erhverv?

Regelmæssige eftersyn sikrer, at jeres varmepumpe kører så effektivt som muligt og ikke bruger unødig energi, hvilket på sigt kan føre til besparelser.

Det anbefales at indgå en fast serviceaftale med en autoriseret tekniker for at sikre kontinuerlig vedligeholdelse og hurtig assistance ved eventuelle problemer.

Hos Teknisk Installation er vi eksperter i varmepumper til erhverv. Mangler I en erfaren og kompetent samarbejdspartner til service af jeres varmepumpe, kan I kontakte os. Det kan I gøre ved at sende en mail til kontakt@tekniskinstallation.dk, ringe på 70 70 18 14 eller ved at udfylde vores kontaktformular.

Se seneste indlæg